Annelise & Axel

Kære Alle

“Det bliver så tomt, når julepynten er taget væk”; sådan har flere skrevet. Hos os kan man dog aldrig tænke “tomt” for vi har mere hængt op på væggene end hos nogen som helst andre, vi kender. Årets julegaver har forøget mængden af det ophængte; ikke mindst her i køkkenet, hvor jeg sidder. Under vor ferie i Danmark i sommer fandt Axel kopier af gamle reklameskilte; f.eks.:”Ota Solgryn”; “Den tørstige mand” og “Premier Is” med min barndoms yndlingsis:”Nuggi-nuggi” til 50 øre! Det var tider!!!

 
Men nu er det også “tider”, for vi skal i gang med et nyt års arbejde; et år, hvor vi kan forvente flere midler, og dermed også sætte mere i værk. Godt nok har vi kun set et foreløbigt budget, og blevet stillet i udsigt, at børnene og de unge i Luthersk Mission vil samle ind til formål i Cambodja. Men forventningen om flere penge at gøre godt med hensætter os i glad forventning og åbner i stilhed for Gud op for nye tanker: Hvor kommer disse penge bedst mennesker her til gode? Det kommer I til at høre mere om i årets løb, for så længe planerne ikke ligger fast og er endelig vedtagne, er det ikke klogt at skrive for meget om det. Men det er dejligt for os at kunne skrive hjem om, at vi forventer gang i nye sager, som vi for tiden er i gang med at udvikle. 

 
Vores december har været meget kølig. Morgentemperaturen har ligget på ca.16 grader og dagtemperaturer på 25. Det holder endnu, og vi nyder hvert øjeblik af dette vejr. Men cambodjanerne synes det er forfærdeligt og lider virkelig under det. De andre år har der været en uges tid med køligt vejr; men i år har det varet en måned indtil nu.

 
Tak for mange julehilsener; 111 elektroniske og 4 postbesørgede. De sidstnævnte skal der nok komme flere af. De ligger på postkontoret i Phnom Penh og venter på at blive afhentet. Vi er glade for at kunne følge lidt med i, hvordan vore mange venner og bekendte har det. 111 julemails er mange, men sidste år fik vi 136.

 
Fredag skal Axel en tur rundt til de landsbyer, der i det kommende år kan forvente jævnlige besøg af de medarbejdere, der er tilknyttet vort arbejde. Lørdag tilbringer vi i selskab med en gruppe svenskere, der skal orienteres om arbejdet. Blandt dem er Viktoria, som tidligere var vor kollega. Søndag er der gudstjeneste i vor lokale kirke, hvor volontørerne Mathias og Marcus i hverdagene gør en stor indsats med undervisning, og med at være sammen med de jævnaldrende fra kirken i fritiden.

 
Sådan kommer dagligdagen igang igen efter en dejlig jule- og nytårstid, som vi har delt med gode venner af mange nationaliteter.   

 

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.

Annelise & Axel

Kære Alle.

Cambodja er fjernsynets land. At sidde foran skærmen er et yndlingstidsfordriv. Det er vist et af lighedspunkterne med Danmark! Til gengæld er der ikke mange læsere her. Ikke så mærkeligt når man tænker på sværhedsgraden af skriftsproget.

Hvis man som cambodjaner kun orienterer sig om samfundsforhold via TV-avisen, får man ikke alle nyheder med. Det samfundskritiske har ingen plads; ej heller begivenheder, der finder sted, hvis det ikke er regeringens ønske at folket skal vide om det.

Den mest aktuelle nyhed, at hovedstadens indfaldsveje har været spærret med pigtråd for at hindre en varslet protestmarch, har ikke været i TV. Ej heller at tåregas og vandkanoner har været i brug mod en meget stor folkemængde, der lammede trafikken totalt i timevis i flere af hovedstadens knudepunkter. Skydevåben har været i brug, og p.t. er mindst en dræbt og adskillige sårede.

Protesten gælder forløbet af parlamentsvalget for en måned siden. Oppositionen hævder, at det ikke er gået ærligt til. Man har så ventet på resultatet af fintællingen. Den viste, at resultatet blev nøjagtigt det, regeringen bekendtgjorde to timer før valgstederne lukkede! I flere uger har landet ventet på en kraftig reaktion, og vores bevægelsesfrihed i landet har været noget begrænset, især i nærheden af Phnom Penh.

Disse uroligheder har ikke været nær så voldsomme som andre steder i verden, der har pressens bevågenhed. Men vi føler os naturligvis påvirket af situationen og tænker på, hvordan det skal gå frem over. Ingen LM-udsendinge har været i farlige situationer. Til jer, der læser dette og er bedende mennesker: Bed om fred og retfærdighed, og at landets ledere må tjene folkets bedste!

 Vi er fuldtallige nu, når det gælder LM-udsendinge.

Volontørerne Marcus og Mathias er gået i gang med undervisningstilbud indenfor engelsk og IT i kirken. Vi har allerede haft mange gode samvær med dem og glæder os over dem.

Familien Jacobsen kom tilbage efter orlov i denne uge. Dejligt!

 Om få dage kan vi markere ti-året for vor ankomst til Cambodja og dermed også at LM begyndte at arbejde i et nyt missionsland. Der er mange ting at tænke tilbage på med glæde. Andet blev lærerige udfordringer.

 Summa summarum: Der er flere kristne nu end for ti år siden. Leveforholdene er væsentligt forbedrede i landet. Vi har taget del i dette og kan få øje på sporene efter det, vi har været involveret i. Konklusion: Vi har grund til glæde og taknemmelighed. Til jer, der har stået bag os og gjort indsatsen mulig: Glæd jer sammen med os!

 Kærlig hilsen fra Axel og Annelise

Annelise & Axel

Kære alle.

Nytåret er over os; Cambodjas hyggeligste højtid. Stemningen kan sammenlignes med julefejring. Vore nabohuse er pyntet med lyskæder, og store flotte nytårsstjerner med lys er hængt op. Jeg kunne godt tænke mig at have sådan en stor dejlig kulørt nytårsstjerne hængende, men vore kristne cambodjanske venner siger, at det kan man ikke have, når man er kristen. Jeg har ikke hørt en forklaring, men følger gerne til deres råd.

Nytårssøndagens prædiken indeholdt et afsnit om, at højtiden er vanskelig for de kristne i samværet med deres familie. Der går et skel mellem familiemedlemmer, som ikke deler religiøs grundholdning. Det er som at høre til i to forskellige riger. Pastor Kong, som meget snart skal til Danmark, talte om glæden ved at høre til i Guds Rige af nåde.

Generelt finder der ingen religiøse forfølgelser sted.

Ved mørkets frembrud var der nytårsfest udenfor kirken. Deltagerne var aftenbibelskoleholdet med ægtefæller. Vi fik god mad. Ved enhver lejlighed, hvor noget fejres, gøres det med fuld musik. Store højtalere delagtiggjorde nabolaget i fejringen. Det var internationalt kendte lovsange med cambodjanske tekster.

Inden spisningen skulle jeg vise damerne, hvordan man kan lave oblater. De var blevet opmærksomme på Bibelens tale om usyrede brød. Jeg plejer altid at lave oblater til vore danske gudstjenester med nadverfejring, som finder sted nu og da. Normalt bruger menigheder i Cambodja tern af sandwichbrød.

Det er nu et år siden vort hjemmeophold. I det forløbne år har vi ikke været afsted sammen, men snart tager vi en uge til stranden. Undervejs dertil skal vi mødes med lederparret fra kollegierne i Phnom Penh. Vi er involveret med bestyrelsesarbejde mv, og der er jævnligt spørgsmål, der kommer op, som de gerne vil vende med os. Der er altid meget at glæde sig over, men sideløbende naturligt nok også mindre gode oplevelser. Til det glædelige hører, at der er flere af beboerne, der vil døbes.

Vi er midt i den varmeste tid. Vi har kun oplevet få ubehageligt varme dage. Vi får se om vi slipper med dem, eller om flere er på vej.

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.

Annelise & Axel

Kære Alle.

Der er bryllup hos vores nærmeste nabo. Det medfører at hele nabolaget
kan glæde sig over den dejligste bryllupsmusik fra det højt opskruede
udendørs anlæg. Sådan ser de lokale cambodjanere på det. Ud fra min
kultur er der mere tale om “larm i gaden”! Det kan der altså godt
herske to meninger om!

Senere på dagen er der et ritual uden for huset, hvor munke messer og
velsigner og der foretages rituelle handlinger med brudeparret, som
f.eks. afklipning af en hårtot. Vi har fået en trykt invitation til
festen i morgen aften, og en mundlig invitation til at deltage i
ritualet i dag, og et andet i morgen tidlig. Kan man som LM-udsending
overvære ritualerne, eller bør man holde sig borte? Bliver man
opfattet som deltager eller som observatør? Tænker nabolaget, at vi
godkender deres tro, hvis vi går med? Er det bare gamle skikke, eller
er der tale om magi? Det kan der godt herske flere meninger om.
Hvordan forholder jeg mig til dem i LM-teamet, der måske gør noget
andet, end jeg vil gøre i denne situation?

“Frihed er det bedste guld”, hedder det i en sang fra min skoletid.
Det er kloge ord, jeg ønsker at efterleve, der hvor der ikke er
tydelige bibelske retningslinjer. Det indebærer, at jeg ikke vil tænke
dårligt om dem, der måtte tage et andet valg end jeg selv. Det er
vigtigt, hvis et samarbejde skal fungere. Vi har et godt og
velfungerende LM-team her i Siem Reap. Det er en stor gave!

Nogle fra teamet var i Fjendeskoven forleden for at udføre noget
praktisk arbejde. Der har været nogle vanskeligheder i forbindelse med
den lille menighed. Men nu er en tilfredsstillende løsning fundet, og
syv flere har tilsluttet sig! Man skal ikke regne med at alt går glat
i et arbejde, der starter godt op. Men når en vanskelighed
registreres, gennemtænkes i bøn til Herren, og en løsning findes og
sættes i værk, og der sideløbende bliver syv nye kristne. Så må man
virkelig glæde sig! Glæde sig over de nye. Glæde sig over ledernes
evner, glæde sig over at Gud vandt og Djævelen tabte!

Axel og jeg kan også glæde os over, at det var andre fra teamet, der
var ude i Fjendeskoven. Det er godt at vi ikke længere er de eneste
udsendinge, der er involveret!

Axels midlertidige ansvar som afløser for teamlederen er henlagt
indtil hun skal på orlov senere på året. Den dermed frigjorte tid skal
bruges på at styre med en oversættelse og udgivelse af to teologiske
bøger af Rosenius, samt at påbegynde aftenbibelskolekurset på
højniveau.

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.

Annelise & Axel

Kære alle.

Tak for alle de mange dejlige hilsener, vi fik til jul og nytår. De
har glædet os rigtig meget, og vi sætter pris på at kunne følge med i,
hvad venner og familie laver i Danmark og rundt om i verden.

Det nye år begyndte for os med flere gode oplevelser.

At komme med bus fra Phnom Penh og opdage, at man har mistet sin taske
med penge og kamera ved udstigningen i Siem Reap, plejer ikke at høre
til de historier, der ender godt. Tasken viste sig dog ikke at være
stjålet; den var kommet i en tuktuk (motorcykeltaxa) med en anden
passager, mens Axel afhentede sin kuffert. Busselskabet havde dog
heldigvis så meget styr på tingene, at de kunne lokalisere tuktuk’en
efter en times tid, og taxachaufføren leverede den tilbage med alle
ting intakt. Godt at der findes ærlige mennesker! Det er også
Cambodja!

En anden god oplevelse omkring nytår var besøget af formanden for
Luthersk Mission Jens Peter Rejkjær og hans kone. At se andres glæde
og begejstring ved det, vi har med at gøre i arbejdet, er en
opmuntring for os!

Axel fulgte dem til Phnom Penh, hvor de skulle se LM-arbejdet, der
foregår der, og de to kollegier, som vi specielt er ansvarlige for.
Lysom og Sithuon, som leder kollegierne, havde arrangeret en meget
vellykket sejltur på Mekong-floden. Vi spiste aftensmad på båden, og
Jens Peter og Ulla fik god anledning til at møde unge
universitetsstuderende og høre, hvordan de havde mødt evangeliet til
frelse. De kommer fra fattige kår og bor på kollegierne. En
nødvendighed for at de kan studere.

I øvrigt  gik det sådan, at det blev Axel, der fulgte gæsterne rundt
til nogle af de steder, hvor vore kolleger arbejder. Det er steder,
der er kommet i spil efter vi forlod Phnom Penh, ukendte for os. Det
var godt at få et indblik i. Og godt at erfare, at arbejdet har
udviklet sig og er gået videre, siden vor tid i byen.

Det sidste halvår af -12 føltes noget deprimerende med nedskæringer og
stop for nogle aktiviteter. Men i stedet for at fokusere på det, vi
ikke kan gøre, hjalp besøget hjemmefra os til at se tingene i en bedre
vinkel. For sikke meget godt, vi har været – og fortsat er involveret
i!  Vi ser mennesker få hjælp i deres tilværelse og vi ser nogle komme
til tro på Jesus. Vi vil fortsætte ind i -13 og se på alle de
muligheder, der ligger og venter, og glæde os over at mennesker bliver
frelst. Det er en bedre vinkel at have, end at græmme sig over det,
der ikke er mulighed for at gøre.

Fra en af Axels gamle bibelskoleelever hørte vi idag godt nyt. Han har
denne uge arrangeret et seminar for kirkemedarbejdere sydpå i landet.
De regnede ud, at i deres menigheder var der det sidste halve år
kommet fra 5 til 30 nye. I alt 328 nye kristne!

Vi går ind i det nye år, idet vi tænker på mulighederne i stedet for
på begrænsningerne. Vi har set mange positive følger af LM´s indsats
indtil nu, og det kan ikke være forkert, at vi er i forventning til
Herren om, at det vil fortsætte.

I ønskes hver især et godt 2013.

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.

Annelise & Axel

Kære alle.

 

Mange af jer vil være klar over, at det værste for en østasiat er at
tabe ansigt.

Det værste ansigtstab, vi har været ude for i den forløbne uge, var at
se friske brudflader på udsmykningen af en af de gamle ruiner. Flere
reliefansigter var hugget af yndefulde danserindefigurer. Mere end 800
år gamle. Tænk at nogen vil være bekendt at købe den slags souvenier
med hjem.

Man vil ikke tabe ansigt. Derfor holder man et dyrt bryllup for sin
datter, selv om man egentlig ikke har råd, og pengene kunne have været
brugt til at dække andre væsentlige behov i familien. Vore meget
aktive menighedsmedlemmer, Genja og Dara, blev gift torsdag i Phnom
Penh. Mange fra vores menighed tog afsted for at deltage. Det er seks
timer hver vej i bus, men de unge er meget afholdte. Selv havde de
gerne villet nøjes med et lille billigt bryllup.

Værdsat i menigheden er også et andet ungt par, der blev gift sidste
år og nu venter deres første barn. Den unge kone har en sangstemme og
en udstråling, som, hvis hun havde været født et andet sted i verden,
kunne have været udviklet til noget stort og kendt. Men i Cambodja har
man ikke sådanne muligheder. Vi glæder os over at lytte hver søndag i
kirken. Sandt at sige er det ikke ligefrem musikalitet, der ellers er
cambodjanernes stærke side!

Hendes mand prædiker jævnligt. Altid med både et godt budskab og med
et glimt i øjet. Han er aldrig kedelig. Men han er ked af det. Han har
nemlig mistet sit job og sin indtægt, ansat som assistent for en
asiatisk missionær, der ikke er tilknyttet vores menighed. Hvordan
skal den lille familie nu klare sig? Der har været bagtalelse og
falske anklager bag afskedigelsen. Der findes en kiv-ypper med større
indflydelse end godt er, blandt de kristne her i Siem Reap. Vi er ikke
i Paradis, selv om vi har meget at glæde os over. Men vi husker på, at
både denne kedelige cambodjanske person, den asiatiske missionær, de
fire unge og vi selv er tilgivne syndere. Vi stoler alle på nåden: At
Jesu blod renser os fra al synd.

En dejlig højtidsmåned er nær. Vi ønsker, at nåden må være julens
omdrejningspunkt for os alle.

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.

Annelise & Axel

Kære alle.

Hvad gør man, hvis man er arbejdsløs og husvild? I Cambodja slår man
sig ned på ubenyttet jord uden for lands lov og ret og dyrker det, man
skal leve af. Der findes ingen hjælp fra samfundets side til borgere i
nød. Men den ubenyttede jord har en ejer, og denne kan forlange, at
nybyggerne forsvinder med times varsel.

Fjendeskoven er sådan et illegalt samfund, som vi har været involveret
i de seneste halvandet år. Nære cambodjanske medarbejdere besøger
området regelmæssigt. 28 af beboerne har taget imod Jesus i løbet af
denne tid, og yderligere omkring 80 har indvilget i at deltage i
kristendomsoplæring. For kort tid siden blev 13 nye kristne døbt, som
I har set i ”Tro og Mission”.

Et af de mest påtrængende problemer i området er adgang til vand. Vand
er kostbart, fordi det er vanskeligt at få fat i, og udenfor
regnstiden er det grumset og slimet. To måneder om året må vandet
hentes langvejs fra. Der er absolut intet på stedet!

Et par LM-menigheder i Danmark har samlet ind til afhjælpning af denne
nød. Nu er der midler til at bygge en brønd med rent vand og desuden
et “forsamlingshus”, som grundlæggende er et halvtag som læ mod regn
og sol.

Illegalt er et ord, der skurrer i lovlydige kristne ører. Vi talte med
vore cambodjanske medarbejdere, om det var rigtigt at gå bag om ryggen
på ejeren?, Men hvis man henvender sig til ejeren, vil denne måske
forlange hele nybebyggelsen fjernet! Hvad kunne vi gøre?

Fredag opsøgte vor lokale medarbejder pastor Goung ejeren og fremlagde
situationen. Ikke uden bæven, og ikke uden forudgående bøn. Reaktionen
fra ejeren kunne ikke være mere positiv. Hun er indstillet på at
lovliggøre det stykke jord, hvor brønd og forsamlingshus skal ligge.
Hun er klar over at bebyggelsen eksisterer, men skal ikke bruge jorden
foreløbig og er indstillet på, at den må benyttes af nybyggerne. Og så
havde hun denne kommentar: Hun gør det, fordi hun er glad for, at det
er kristne, der har indflydelse på udviklingen i området. Det vil
betyde mindre drikkeri og bedre moral, og det vil være gavnligt for
befolkningen!

Det er godt at de kristne har godt ry for deres livsstil. Det er dog
endnu bedre hvis omgivelserne får øjnene op for baggrunden: At Jesus
er frelser og herre, og af glæde og taknemmelighed over ham har dårlig
livsstil ikke længere interesse.

Vi glæder os over den gode udvikling i arbejdet og vil på vegne af
nybyggerne i Fjendeskoven bringe en hjertelig tak for den store hjælp,
der er blevet givet!

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise

Annelise & Axel

Kære alle.

Fredag morgen. Der skal være et tidligt morgenmøde i skolekomiteen,
som jeg er medlem af. Det er skolen, hvor missionærbørnene går. Skolen
ligger i vort nabolag. Jeg skal gå lige forbi familien Jacobsens hus
undervejs, så deres to børn og jeg kan følges. Hyggeligt! Noah på fire
skal holdes i hånden, når vi når op til landevejen, men da vi skal
forbi to hunde længe før, får jeg fornøjelsen af at mærke den lille
barnehånd i min inden landevejen. Selma på seks balancerer på kanterne
mellem de store vandpytter på den meget hullede vej. Snakken går
livligt hele vejen. Men da vi når tærskelen til skolen oplever jeg
noget nyt. Vi slår over til engelsk! Jeg har aldrig talt andet end
dansk med de børn, men i det internationale miljø på skolen bruges
engelsk. Tænk at man kan omplante to børn fra Danmark til Cambodja, og
efter et halvt år falder engelsk dem helt naturligt! Vi har stor glæde
af at have familien Jacobsen her. De voksne slider med det
cambodjanske sprog.

I komiteen skal vi snart tage stilling til, hvor skolen skal flytte
hen. Det er tredje skoleår, der er begyndt, og det voksende børnetal
er ved at sprænge rammerne. Et positivt problem! Jeg er glad for at
komme på skolen. Det ugentlige bedemøde står jeg for. Det er godt, at
jeg har tid og luft i programmet til at påtage mig småjobs som dette
og mange andre ting, der dukker op uforudset.

Axel kom hjem tidligere end ventet fra sin tur ud til landsbyen, hvor
han plejer at give katekismusundervisning. Der er travlhed i markerne
nu, hvor regnen er begyndt. Det gælder det daglige brød for det næste
år. Det må respekteres af os, der ikke dyrker selv, men kan købe det
hele. Med hjem havde han et oliemaleri af den type, der sælges til
turister. En pige med en sikker hånd er ved at blive oplært af en
kunstner. Hun bliver sparet for arbejdet i rismarkerne. En fremtid for
hende som kunstner i turistbranchen vil give familien et større
økonomisk løft, end en ekstra hånd i marken.

Sidste år var regntiden meget voldsom, og byen stod under vand. Det
var en slem tid, som vi håber bliver vores eneste erfaring af den
type. Dette år er der indtil nu faldet mindre regn. Landmændene synes,
at det er for lidt.

På LM’s hjemmeside har vi skrevet lidt om dette på bloggen. Se:
http://www.dlm.dk/

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.

Annelise & Axel

Kære Alle.

Mødelokalet ligger i forbindelse med tagterrassen på 8.sal.  Vi måtte ud at se den storslåede udsigt over Phnom Penh. Hen over de ni år, vi har været i Cambodja, er byen forvandlet til noget nær ukendelighed. Her må være dobbelt så meget bebygget areal, og byen skyder i højden. Vejene er asfalterede, trafikken meget tættere. Fabriksbygningernes store tagflader springer i øjnene. Man skal kigge længere efter for at finde slumområder end tidligere. Levestandarden er mærkbart højnet for gennemsnits-cambodjaneren.

 

Som LM-missionærer sendes vi ud for at afhjælpe både åndelig og menneskelig nød. Det er en tilfredsstillelse at stå og kigge ud over byen og vide, at vi er en lille brik i den positive udvikling. Ikke specielt os personligt, men også jer, der støtter arbejdet økonomisk.  ( Støt LM på giro 5427754 (kode 01 på netbank) eller bankkonto 2230 – 0100078342)

 

Det er bestyrelsen for universitetskollegierne, der holder møde fredag aften. Fordi kollegierne findes, er der 40 unge fra fattige familier på landet, der får mulighed for at tage en universitetsuddannelse. Uden gratis bolig og et sundt måltid, havde de ikke haft mulighed for at gennemføre den højere uddannelse, som ikke kun gavner dem selv, men også samfundets positive udvikling. Der er dog lang vej endnu før den tryghed og retfærdighed, som vi kender fra Danmark, opnås i Cambodja.

 

Tidligt mandag aften hjemme i Siem Reap spiser vi et stykke brød, så Axel kan ankomme tids nok til sin bibelskoleundervisning. Der er fyldt i stuen i det lille hus, vi har lejet ved siden af Church of Siem Reap. Huset tjener andre formål også, f.eks som sproglokale for Dina og Henrik Jacobsen og som søndagsskolelokale.

De 14 menighedsledere, der samles her mandag aften, undervises for tiden i Johannes Åbenbaring. De kristne forkyndere i Siem Reap prædiker typisk meget snævert ud fra få bibelske skrifter, som de føler sig fortrolige med, og mangler overblik over Bibelens helhed. De er glade for at få mere baggrundsviden, som kan danne basis for en bedre forkyndelse rundt i de menigheder, hvor de arbejder, og er meget aktive i klassen. De har rigtig mange gode spørgsmål. LM’s lille bibelskole her er derfor en vigtig brik i videruddannelsen af præster og forkyndere i Siem Reap.

 

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.

Annelise & Axel

Kære alle.

Fredag aften afsluttede bibelskoleholdet en del af deres forløb. Deltagerne er menighedsledere/præster, som samles efter arbejdstid fast hver mandag og desuden en uge om måneden. Der er fuldt i det lille lokale med plads til 15 og stemningen er intens. Der lyttes opmærksomt, og man diskuterer gerne emnerne, når anledning gives.

Læreren Sitha er en god underviser. Han kommer op fra Phnom Penh en uge om måneden. Axel kender ham oprindelig fra Phnom Penh Bibelskole, og siden har han været leder af Projekt Future. Da det nu er blevet lukket ned, mens han endnu har en lønaftale med LM, lægger han noget af sin arbejdskraft på et andet LM-felt, nemlig bibelaftenskolen her i Siem Reap, hvor Axel underviser fast om mandagene.

Efter undervisningen fredag, var der efter landets skik uddeling af certifikater for deltagelse i forløbet. Vi danskere har svært ved at forstå den fryd og glæde et sådant bevis giver modtagerne. Men vi må træde til side for dette udslag af cambodjansk kultur og sammen med deltagerne glæde os over det opnåede bevis.

Bagefter var der fest, hvor vi deltog i den meget sociale form for grillning kaldet “koen går op på bjerget”, som er et stort hit her. Pudsigt nok indgik ingen oksekød! Det var “alt godt fra havet” som var på grillen!

 

Axel har været en tur i Phnom Penh for at hjælpe familien Toft med at få sluttet af i Cambodja og komme afsted til et nyt kapitel af deres liv i Danmark. Der er mange praktiske ting forbundet med at afvikle sit hjem og sin tilværelse i det fremmede. Vi har sagt farvel til ikke så få afrejsende gennem de år, LM har haft arbejde i Cambodja. Vi er taknemmelige over, at vi fortsat kan være her og hjælpe og støtte, hvor vi kan. Tilbage for LM i Phnom Penh er teamleder Anne Sode Grønbæk, som var på ferie, da Tofts rejste. Claus Kristensen er pt. på orlov i Danmark.

Her i Siem Reap er foruden os familien Jacobsen (sproglæring) Desuden kommer to volontører sidst på sommeren.

 

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise