Annelise & Axel

Kære alle.

Det er ikke den agtværdige engelske dronning, vi tænker på med de 90 år. Men det er 90 år siden, der har været så tørt i Cambodja, som i år. Og der er aldrig målt så høje temperaturer. 42,6C i de mest udsatte dele af landet. I floder og søer dør fiskene, og en elefant i Angkor-området faldt død om af varme. Efter 2 meget små regntider er der tørke mange steder i det ellers fugtige land, og mange steder er der knastørt i ellers altid pålidelige vandreservoirer efter 5 måneder uden regn.

Så hvordan går det med at holde hovedet koldt og modet oppe? For os er modet oppe, for vi kan indrette os efter forholdene, først og fremmest ved at sætte kravene ned til vores ydeevne. Vi har jo ingen kvæg, der skal vandes. Der er endnu vand nok til, at haven kan holdes grøn. Men vi sveder hovedpuden våd og kan intet have over os om natten, selv om aircondition står på 18C. Det giver 30C i soveværelset, når vi står op efter en hel nats brug.

Da vi jo arbejder i Countryside Harvest Mission, kender vi mennesker, der har helt anderledes truende problemer på grund af varmen. Nogle af de steder, vi kommer, er de så fattige, at de ingen kvæg har. Det er lige i denne situation godt. De har høns, og de skal også have vand, men der er jo forskel på mængden. I dag er volontørerne med kirkens folk ude i fjendeskoven. Hvad mon de kan berette om forholdene?

Jeg har et særligt ansvar som kontaktperson til årets fem volontører. Det lakker mod enden af skoleåret, og vi er i gang med at planlægge afslutningen. Der er antaget to nye til Siem Reap, men endnu har vi intet nyt om, hvorvidt der er fundet to til Phnom Penh.

Axel skal i gang med aftenbibelskolen. Forberedelserne til Ezekiel er forlængst i orden. Han skulle have haft kurset for et par måneder siden, men vor gode kollega Henrik Jacobsen tilbød at tage et forløb med Johannesevangeliet, da Axel havde meget at lave på det tidspunkt, og flere tjenesterejser. Bunkerne, der lå og ventede for Axels vedkommende, er nu kommet ned på et passende niveau.

Kirken får bygget til i disse uger. Gudstjenesterne holdes i præstefamiliens dagligstue, men vi er alt for mange til, at det kan lade sig gøre, endda selv om der nu er to gudstjenester hver søndag, og børnene er i børnekirke i et nabohus. Kirkerummet bliver omtrent dobbelt så stort som før.

Varme hilsener fra Axel og Annelise.

Annelise & Axel

Kære alle.

Mange søndage afsluttes gudstjenesten i Church of Siem Reap med, at en ny står frem og erklærer sit ønske om tilhørsforhold til kirken, men først og fremmest tilhørsforholdet til Jesus som sin frelser og befrier. Der bliver bedt for den nye, og siden kommer oplæring og dåb. Ofte kommer det frem, hvordan forbindelsen til kirken er blevet knyttet.

I søndags var det en bror til en af pigerne på kollegiet. Denne pige har det særligt svært, fordi hun har en misdannet arm og hånd. Hendes forældre har givet hende et nedsættende navn, der hentyder til hendes handicap. De er ude af billedet efter at have svigtet deres børn. Døde? Eller rejst til Thailand for at søge arbejde som så mange andre?

På kollegiet bliver hun kaldt Sara. Hun er energisk og har stor viljestyrke. Hun siger, at hun aldrig bliver gift, så hun må klare sig selv. En uddannelse er nødvendig. Ellers har hun kun en sandsynlig erhvervsmulighed: prostitution.

Søndag sluttede hendes bror sig så til kirken. Han, som kommer fra en kærlighedsløs baggrund, har set, hvordan kristne mennesker har sørget for hans søsters uddannelse og fremtid. Han er blevet klar over, at via kirken har man et netværk, hvorfra man kan forvente omsorg og respekt, og han er blevet tiltrukket af kærligheden i evangeliet om Jesus.

Det er meget glædeligt for os, der står bag kollegiet, at opleve sådant et forløb. Til jer, der er med til at støtte arbejdet økonomisk: Stands op et øjeblik og glæd jer over frugterne af jeres indsats!

Sidste uge tilbragte jeg i Phnom Penh for at hjælpe med flytning af volontørerne til et andet hus. Volontørerne kommer med deres personlige bagage. Resten af godset i huset er LM`s. Ved nedpakningen dukkede et foto op af Axel og mig, taget for godt 12 år siden. Vi sidder nye og forventningsfulde sammen med en flok internationale medarbejdere. Vi havde endnu ikke været igennem de mange vanskeligheder, livet har budt os her i Cambodja. Vi vil også meget hellere huske de gode historier, og deler dem gerne med de mange modtagere af Cambodjanyt! Men der har også været meget, der var belastende. Det bratte ophør af samarbejdet i aidslandsbyen for mit vedkommende og den opslidende interne magtkamp på bibelskolen for Axels. Ting, der gik skævt i forhold til vore forhåbninger til arbejdet blandt gadebørn og unge mænd uden afsluttet skolegang. Missionærer, der måtte rejse hjem før beregnet. Tænk at vi er sluppet gennem alt dette med mod og kræfter i behold! Tak til jer, der beder for os! Det glædelige får lov at fylde i vor bevidsthed, som nu Saras bror, der er kommet til Jesus.

Vi følger nyhederne fra Danmark via elektroniske medier. Der stod, at 1/3 af statens udviklingshjælp nu bliver i Danmark på grund af indvandringen. Bliver der mon så midler til den hjælp, vi gerne vil yde til udviklingen i Fjendeskoven? Vi er jo ved at ansøge om penge fra bistandsmidlerne! Det er ikke en udgiftspost, der dækkes af LM´s budget. Det gør os urolige for muligheden, vi gerne vil give disse mennesker for at få et værdigt liv. Det evangeliske udadrettede arbejde har stadig stor fremgang i området, men vi prøver også med få midler fra LM.budgettet at hjælpe på f.eks. sundhedsproblemerne. Vi har på Dina Jacobsens opfordring uddelt simple vandfiltre af ler, da hun har observeret helseproblemer, der formentlig skyldes drikkevandet, som ikke før har været kogt eller filtreret. Vand er i det hele taget et kæmpeproblem i området på grund af to ekstremt ringe regntider efter hinanden Prøv at forestille jer en større befolkningsgruppe, som p.t er afhængig af en en lille strøm, der løber til området, med virkeligt ulækkert og forurenet vand, samt den brønd, vi har fået boret. De åbne brønde, der er gravet i området, er forlængst løbet tørre.

Følgende numre kan du bruge, når du giver gaver til LM:

Netbank:
+01< +5427754

Bankoverførsel:
2230-0726496390

MobilePay og SWIPP:
93 39 00 20
Har du spørgsmål til din gaveordning, kan du ringe eller maile:
Tlf: 4820 7666
E-mail: gaver@dlm.dk

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.Saras bror bekender sin tro på Jesus

Annelise & Axel

Kære Alle.

Det er sundt med nye udfordringer! Vi har ikke før været involveret i rejsebranchen, stort set ikke som brugere og slet ikke som dem, der servicerer. Det har vi stadig ikke, men vi kom i nærheden af fænomenet via en grupperejse med LM-venner på 28 mennesker, som var afsted i to uger for at se deres missionsland. Det indebar mange opmuntringer for os foruden arbejde og ansvar. Det betyder meget for os at mærke interesse for landet, folket og det arbejde, vi er involveret i. Det var samtidig anstrengende for os, og vi var godt trætte bag efter. Men rejsen var helt sikkert til gensidig glæde for alle involverede.

Den kommende uge tilbringer jeg i Phnom Penh, hvor der skal flyttes til nyt volontørhus. Det gamle er medtaget og skal rives ned. Det nye ligger i nærheden af den ene missionærfamilie. Det er en stor fordel at undgå for meget transport rundt i Phnom Penh, hvor trafikken er noget af en prøvelse. Jeg har ansvaret for volontørerne i både Siem Reap og i hovedstaden, så jeg må være parat til at kunne træde til, når der er behov, uanset afstanden på 6 timers kørsel. Jeg er glad for at have frihed til at planlægge mine opgaver sådan, at jeg kan være til hjælp i flytningen.

Kendskabet til bibelshistorie er på nulpunktet hos de fleste, der flytter ind på kollegiet. Jeg glæder mig over at kunne være sammen med dem og fortælle historierne om Jesus og senere sikkert også fra Gammel Testamente. Det er gået op for mig, at der ligger et stort potentiale for mission i at fortælle bibelshistorie for mennesker, som slet ikke er hjemme i Bibelen. I forbindelse med fortællingerne taler vi om, hvad vi kan lære om Gud og om os selv gennem de historier, der bliver fortalt.

Den største glæde i Axels arbejde er udviklingen i Fjendeskoven, hvor han er med i indsatsen for at skaffe midler gennem Danida. Forholdene i Fjendeskoven forbedres stadig. De første toiletter er blevet bygget og et større vandrensningssystem installeret. Menigheden i Fjendeskoven vokser til stadighed. Church of Siem Reap, pastor Kongs kirke, er ivrige efter at besøge stedet og deltage i forbedringen af forholdene, samt fortælle om frelsen i Jesus. Der er mere end en times kørsel der til.

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.

SONY DSC

SONY DSC

Fjendeskovfremstød

Annelise & Axel

Kære Alle.

Nogle har svært ved at få skrevet hjem. De sidder og venter på at der skal ske noget, der er værd at fortælle om. I vores tilværelse vrimler det med småt og stort, vi kunne tænke os at fortælle videre. Så det er en usædvanlig situation for os at føle os “mundlamme”

Der har ikke været noget Cambodjanyt i over en måned. Det skyldes en meget god grund: Vi har ikke været i Cambodja! I stedet har vi været på ferie i Danmark, hvor vi næsten helt har koncentreret os om at være sammen med Margrethe, Karsten og Steven, der nu er fire år. Det har været en rigtig dejlig tid, hvor det springer i øjnene at Steven har taget et stort spring frem i det halve år, siden vi sidst har set ham. Dejligt! Nu må vi igen i længere tid klare os med at “skype” sammen. Men det er nu også et rigtigt godt middel til at bevare kontakten med et barn. Der er billede på, og man kan gå rundt og vise forskelligt frem til hinanden.

Nu har vi været tilbage i Siem Reap en uge. Et efterslæb af forkølelse, og hvad deraf kan komme, har mindsket aktivitetsniveauet for os, derfor er der ikke så meget at fortælle. Vi glæder os til at der forhåbentlig snart kommer lidt mere gang i sagerne.

Vi glæder os til at besøge pigekollegiet og se dem, der er flyttet ind der i forbindelse med det nye studieår.
Axel glæder sig til at genoptage kontakten med mennesker i “den lukkede landsby” og være med til at give beboerne håb, både om en fremtid udenfor, og om en fremtid som Guds børn.
Vi glæder os over at genoptage kontakten med de andre LM-udsendte, for hvem Axel er fungerende teamleder.

Når der er kommet lidt mere gang i det hele for os, hører I fra os igen.

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.

Annelise & Axel

Kære Alle

Frem og tilbage er lige langt.

Men når man tager turen den ene gang efter den anden, føles det i det mindste ikke lige så langt som i begyndelsen.

Det er den 320 km lange bustur mellem Siem Reap og Phnom Penh, der er tale om. Årsagen til den megen rejsen er introduktion og opfølgning på nye medarbejdere, da vi jo stadig ikke har fået en endelig løsning på teamleder-spørgsmålet.

De nye medarbejdere er ankommet til Phnom Penh af tre omgange hen over sommeren. Axel og jeg har taget turen på skift. Det kan føles som om vi har haft meget lidt tid sammen hjemme i fred og ro. Det er der noget om, men der har dog også været tider af mere normal art. Alligevel sidder vi med en følelse af stor forfløjenhed som hovedindtryk. Det er ikke en statisk tilværelse, vi har, men vi kan lide det på den måde.

Resultatet af alt vort besvær er godt. Det mærkede vi, da der var fest i weekenden. Familien Andersen fejrede kobberbryllup. Stemningen var god, og alle hyggede sig med hinanden. Alle LM-udsendte, cambodjanske medarbejdere samt nogle engelsktalende venner var med.

Det var en glad fest. Men vi ved om vanskeligheder af den ene og den anden art hos nogle af deltagerne. Der er stadig brug for den støtte, vi kan være med til at give. Vi stoler på Guds løfter, når han opfordrer til, at vi kan bede for hinanden. Missionsvennerne hjemme må ofte bede uden at kende til de situationer, de udsendte har. Vi er få, der har konkret viden. En del af vor tid går med at bede konkret for det, vi har viden om.

Inden I bliver alt for bekymrede: Der var fest og glæde. Vi har det alle godt. Men livet er ikke uden vanskeligheder, heller ikke for missionærer eller volontører.

De to nye volontører her i Siem Reap, Mette og Lilla, er ved at komme ind i opgaverne. Det ser ud til at gå godt. Inden vores snarlige tre ugers ferie skal der være statussamtaler. Så må vi se, om noget skal justeres, så det kan komme til at gå endnu bedre!

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.

Annelise & Axel

Kære venner i kontaktkredsene.

Så er tiden kommet til at tænke tilbage på det forgangne kvartal og gøre status.

Går det hele videre, som det plejer, og hvordan er det lige det plejer?!!

Vi har lagt de første fem år i provinsarbejdet ud fra Siem Reap bag os.

De planer, vi i sin tid lagde, er ikke alle gået i opfyldelse. Men så er der kommet andre opgaver til, som vi ikke havde forestillet os!

Mange står  bag arbejdet i forbøn; de fleste forbedere kommer fra jeres kredse. Tak for den trofaste indsats, og lad den endelig fortsætte! Gud hører bøn, og vi må tro, at noget af det, der blev anderledes end vi havde regnet med, er et resultat af, at han har hørt bøn og grebet ind.

For eksempel havde vi aldrig regnet med, at Axel skulle blive så meget involveret i en bestemt landsby, hvor befolkningen er blevet tvangsplaceret under omstændigheder, vi ikke kan fortælle nærmere om. Axel har gennem ca. tre år haft adgang dertil via et specielt pas. Landsbyen var nyetableret den gang. Det er håbløshed, der er grundtonen for befolkningen i landsbyen. Blandt beboerne er der kristne, og disse kommer sammen og bliver undervist, når Axel og hans medarbejdere besøger stedet ca. to gange om måneden. Vi fornemmer at det i høj grad har været med til at sprede lys i deres mørke, og der er et stigende antal kristne på stedet.

Det hører med til vores job, at vi skal være politisk neutrale. Men det er lykkedes Axel at gøre en person med politisk indflydelse opmærksom på tingenes tilstand, og denne vil nu arbejde på sagen indefra og på lovens grund i forhold til myndighederne. Denne politiker traf Axel allerede i vor tid i Phnom Penh, og der er opbygget et tillidsforhold imellem dem. Vi håber at det må føre til, at familierne i landsbyen får mulighed for igen at leve et frit og normalt liv.

Et andet indsatsområde er Fjendeskoven, hvor Church of Siem Reap gør et godt arbejde. Familierne i det område er flyttet dertil af egen fri vilje, men kun familier, der har meget ringe omstændigheder at leve under, bor sådanne steder, hvor de er udenfor det offentliges tilbud om skoler til børnene. Det er vort håb, at vi kan hjælpe med noget indenfor sundhed og undervisning af børn.

Church of Siem Reap er den menighed, vi LM-udsendte knytter til ved og arbejder sammen med, f.eks via vore to volontørers aktiviteter. Kirken er nu helt fuld søndag formiddag, og eftermiddagsgudstjenester er påbegyndt med særlig tanke på ungdommen.

 

Vores bibelskoleundervisning i Siem Reap foregår uden for almindelig arbejdstid af hensyn til eleverne. Det er glædeligt at vor kollega Henrik Jacobsen efter sproglæringen nu står i de samme opgaver, og også kan trække et godt læs både her og ved vor distriktsundervisning. Ialt har vi ca. 80 elever til regelmæssig undervisning.

 

Arbejdet er ramt økonomisk af den høje dollarkurs, der har skåret LM-arbejdsbudgettets midler ned, svarende til 1-2 måneders aktiviteter.

Der er intet, der er så ondt, at det ikke er godt for noget! Disse uger med et lavere arbejdsniveau, bruger Axel til at komme godt ind i opgaverne som konstitueret teamleder. Axel har ansvaret, men vi andre missionærer i teamet involverer os i at løse nogle af opgaverne. Axel skulle gerne kunne fortsætte med sine hidtidige arbejdsopgaver, og det tror vi er realistisk.

Vi vil arbejde på, at teamet knyttes tættere sammen. I påskedagene kommer familien Andersen fra Phnom Penh her til Siem Reap. Det glæder vi os meget over, og vi vil holde en langfredagssamling og dansk påskegudstjeneste søndag. Desuden en arbejdsformiddag med emner, der skal drøftes og ting, der skal falde på plads. Det er et møde med dagsorden og referat. Volontørerne passer de syv børn imens. Og så skal der være tid til hygge og samtaler.

– – –  og så kunne vi også fortælle en masse om vore kollegier i Phnom Penh og Siem Reap, men det må vente til en anden gang.

Takke og bedeemner:

Fællesskabet blandt LM-udsendingene i Cambodja og Axels ansvar som teamleder.

Økonomiske midler til arbejdet og ret brug af disse.

Beboerne i den vanskeligt stillede landsby. At de må opnå frihed og bedre levevilkår.

At alle vore aktiviteter må have fokus på Jesus, vor frelser og befrier.

Kærlig påskehilsen fra Axel og Annelise.

Annelise & Axel

Kære alle.
Nytåret kommer før til os end til Danmark.

Når Dronning Margrethe holder sin nytårstale er det tid for os at byde 2015 velkomment. Der er seks timers tidsforskel.

Denne nytårsaften var vi på besøg på pigekollegiet. Der festede pigerne og de unge fra kirken sammen. Vi var glade for at se, at de unge fra kirken gerne vil inkludere de nye fra kollegiet. Der var også venner med, som vi ikke mindes at have set i kirken. Men det kan jo komme! Det er gennem personlige relationer, nye kommer med.

En del af nytårsfejringen foregik ved, at mange stearinlys var stillet tæt op ad hinanden, så de dannede tallet 2015. Inde i nullet var der et kors af lys. Et ønske om, at korset må være der gennem hele året, og dagligt må minde os om syndernes forladelse.

Tak for mange julehilsener.

En julemail har inspireret til det følgende:
Afsenderen skrev, at de ikke plejede at sende julehilsen til os, og hvis vi synes, at vi fik for mange julemails, kunne vi jo bare slette det. Vi læste nu deres hilsen med glæde.
Vi får ikke for mange. Vi har styr på, hvor meget privat post, vi modtager år for år. I år har vi modtaget 492 mails, men sidste år 578. Så gik jeg tilbage til 2006. Da modtog vi 1200 breve og mails.
Facebook er blevet en del af vor hverdag. Vi glæder os over, at vi ad den vej har føling med, hvad en del af vore venner og bekendte er optaget af.  Der kan vi se mange fotos og henvisninger til spændende artikler.

Tiderne skifter. Vi må få det bedste ud af de muligheder, der gives os.

I januar skal vi til to bryllupper i Phnom Penh med få ugers mellemrum. Når vi alligevel er i hovedstaden, vil der være møder med planlægning indenfor forskellige relevante arbejdsopgaver.

Kærlig hilsen med ønsket om et godt 2015 for jer alle.

Axel og Annelise

Annelise og Axel nytår 2014-15 IMG_0538

Annelise & Axel

Kære alle.
Det er 14 dage siden vi kom tilbage til Cambodja.
Vi havde en virkelig god tid i Danmark. Tak for sidst til alle jer,
der var med til at gøre det til en dejlig tid for os! Jeg synes næsten
aldrig hjemmeophold og møderejser har været bedre end denne gang. Vi
er vendt tilbage med ny energi og stor lyst til at fortsætte arbejdet.

Axel er på første tur med grundlæggende kristendomsundervisning ud til
et af de steder, hvor der ikke er gode kår at leve under for
befolkningen. Det er der, hvor det kræver et specielt kort, for at få
adgang.

For nogle dage siden var det første bibelskoleaften. Der var fuldt hus.
I den første uge efter tilbagerejsen, var Axel en tur i Phnom Penh for
at hilse på den nye familien Andersen, de 4 nye volontører og i forskellige andre ærinder.

Jeg har været involveret i noget opfølgning i forbindelse med
flytningen af skolen for missionærbørn. Jeg skrev før hjemmeopholdet,
at jeg var trådt ud af skolekomiteen, men jeg blev bedt om at træde
ind igen, hvilket jeg har gjort. Jeg føler mig nyttig der, så det er
fint nok, at jeg bliver ved. Det var en stor fornøjelse at besøge
skolen i de nye omgivelser. Familien Jacobsens børn hører til der. Men
de er hjemme i forbindelse med, at der er kommet en ny lillesøster. Vi
savner familien Jacobsen!

Til gengæld glæder vi os over de to nye volontører, Maria og Signe. De
er godt i gang med kirkens arbejde blandt børn og unge med
engelskundervisning og sociale samvær. De støtter også op om det nye
kollegium for universitetsstuderende kvinder. Dette år besluttede
myndighederne at stramme meget voldsomt op på studentereksamen.
Resultatet var at 75% dumpede og har måttet tage en skriftlig
re-eksamen, som de afventer resultaterne af i disse dage. Dette har
konsekvenser i form af en sen start på universiteterne og dermed også
på at få en kollegieplads. Det hele er skubbet tidsmæssigt. Status på
kollegiet med plads til 20 er, at der nu bor to unge kvinder foruden
lederen. Der er ingen grund til bekymring. Kollegiet skal nok opnå
fuld udnyttelse.

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise
Tilbage i Cambodja og mødt af gode venner

Annelise & Axel

Kære alle.

Hvad ville du gøre, hvis påsken lå i i julen?.

Påsken falder i Cambodja sammen med Khmer-nytåret, som er en familiebaseret højtid med god mad og megen hygge og sociale lege, som ligner den slags, vi legede i vor barndom, når man var til fødselsdag. Der lyder råben, latter og godmodige hvin rundt omkring fra naboerne. Det er dejligt at lytte til folks glæde! 

Men at forene det med påskefejring for Cambodjas kristne er ikke realistisk, med det alvorlige indhold påsken har. Langfredags sorg og alvor er svær at forene med råben, latter og godmodige hvin!  

Langfredag har vi danskere i Siem Reap et påskesamvær hos os. Vi forventer at blive 16, halvdelen er børn. Jeg forbereder en gennemgang af påskens forløb der inkluderer nogle af de dejlige salmer, vi i generationer har haft som fælles gods i dansk kultur. Der bliver også små samtaler om emner, der har forbindelse til bibelteksterne. Vi afslutter med frokost. At vi kan blive så mange har sin årsag i, at her er danske gæster. Gæster er en stor velsignelse for os. (Også når det er andres gæster.) Det er festligt, at vi kan fylde godt op om bordet. 

Først på ugen havde vi den glæde, at 7 helt unge mennesker ønskede at tilbringe en aften sammen med os. Relationen var, at to af dem sidste år var på en norsk bibelskole, der sender deres elever fire måneder i praktik i et missionsland, for deres vedkommende Cambodja. Jeg var involveret med jævnlige samtaler med dem. De to rejser nu rundt i landet sammen med nogle venner. De var positive og engagerede kristne mennesker. Man kan blive helt oplivet af sådan en aften. Jeg tænkte: “Der er nye generationer, der kan føre arbejdet i Guds Rige videre. Det stopper ikke med os.” (Vi fortsætter også, om Gud vil, endnu en tid)      

Axel tager en tur til Phnom Penh 2. påskedag og bliver nogle dage. Han vil se til kollegierne, og skal også til møder i anden sammenhæng.

Jeg regner også med en snarlig tur dertil på baggrund af de to indsamlingsprojekter der foregår i LM Kids og LMU. Papir-forberedelserne med at få kontrakter i orden til indsamlingsmålene er tilendebragt. Men så skulle der jo gerne komme noget konkret arbejde ud af det, og det er klogt at støtte op om den proces også.

Vi slutter med de bedste påskeønsker til jer alle. 

Det bedste, vi kan ønske, er at Jesu død og opstandelse må

Kærligste hilsner Annelise & Axel

Annelise & Axel

Kære Alle.      

I weekenden blev ni flere fra universitets-kollegierne døbt! Det skete i forbindelse med en udflugt til en nationalpark, der ligger på en lav bjergkam. De unge fra kollegierne kommer fra fattige forhold, og er ikke vant til at komme på udflugt, så de havde virkelig glædet sig meget! Flere norske og en dansk pige, vi kender, var med. De bor over gården i forhold til drengekollegiet og er med i fællesskabet, hvor det er muligt. De deltager i de gudstjenester, der afholdes på kollegiet. Men denne gang var gudstjenesten henlagt til en flod i parken, så de unge kunne blive døbt under samme forhold som Jesus blev det.

Kollegierne har nu eksisteret så længe, at de første har afsluttet studierne og nye unge har overtaget deres pladser. De nye bliver inkluderet i fællesskabet og hører om frelsen i Jesus. Så ville de ni gerne døbes. Vi glæder os sådan over at være en del af dette, skønt på afstand i hverdagen.

Selv om vi er på afstand får vi ofte sms, opringninger eller Facebookbeskeder fra lederne eller beboerne. Natten efter udflugten blev dramatisk på kollegierne. Dels var en pige med i et motorcykeluheld. Det fik vi besked om. Siden lød beskeden, at hun var sluppet med knubs og motorcyklen kunne køre. Dejligt, at vi på den måde får lov at dele deres glæder og sorger. Det andet samme nat var et indbrud på pigekollegiet, hvor en mand var kommet ned via døren til tagterrassen. Han råbte og truede med både kniv og brand. Pigerne stemte vægten mod dørene til værelserne, og han kom ikke ind. De ringede til drengekollegiet, og drengene tog turen på ca 5-10 min dertil, men kunne ikke komme til hjælp, da døren var låst. En modig pige blev opmærksom på at tyven gik på toilettet og styrtede ned ad trapperne og fik lukket drengene ind. De overmandede tyven, og han kom på politistationen.

Vi er glade for, at der er planer om at flytte hele pigekollegiet til den anden halvdel af det dobbelthus, drengekollegiet har til huse i. Det er husejeren, der ønsker, at leje det hele ud til vore kollegier, da de har oplevet, at drengene og lederfamilien er gode at have boende.

I dette år samler LMU ind til oprettelsen af det første universitetskollegium for piger her i Siem Reap og driften heraf nogle år frem. Det er meget vigtigt at finde en ung kvinde, der kan være leder og bo sammen med de unge piger. Kollegiet vil få samme bestyrelse og samme regelsæt som de to velfungerende i Phnom Penh.

Vi har fået familiebesøg af Margrethe, der kommer til Cambodja for 12. gang og Steven på 2½, der kommer her for første gang. Karsten springer over denne gang, men det er tanken, at han kommer til næste år.
 

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise