Annelise & Axel

Kære Alle

Frem og tilbage er lige langt.

Men når man tager turen den ene gang efter den anden, føles det i det mindste ikke lige så langt som i begyndelsen.

Det er den 320 km lange bustur mellem Siem Reap og Phnom Penh, der er tale om. Årsagen til den megen rejsen er introduktion og opfølgning på nye medarbejdere, da vi jo stadig ikke har fået en endelig løsning på teamleder-spørgsmålet.

De nye medarbejdere er ankommet til Phnom Penh af tre omgange hen over sommeren. Axel og jeg har taget turen på skift. Det kan føles som om vi har haft meget lidt tid sammen hjemme i fred og ro. Det er der noget om, men der har dog også været tider af mere normal art. Alligevel sidder vi med en følelse af stor forfløjenhed som hovedindtryk. Det er ikke en statisk tilværelse, vi har, men vi kan lide det på den måde.

Resultatet af alt vort besvær er godt. Det mærkede vi, da der var fest i weekenden. Familien Andersen fejrede kobberbryllup. Stemningen var god, og alle hyggede sig med hinanden. Alle LM-udsendte, cambodjanske medarbejdere samt nogle engelsktalende venner var med.

Det var en glad fest. Men vi ved om vanskeligheder af den ene og den anden art hos nogle af deltagerne. Der er stadig brug for den støtte, vi kan være med til at give. Vi stoler på Guds løfter, når han opfordrer til, at vi kan bede for hinanden. Missionsvennerne hjemme må ofte bede uden at kende til de situationer, de udsendte har. Vi er få, der har konkret viden. En del af vor tid går med at bede konkret for det, vi har viden om.

Inden I bliver alt for bekymrede: Der var fest og glæde. Vi har det alle godt. Men livet er ikke uden vanskeligheder, heller ikke for missionærer eller volontører.

De to nye volontører her i Siem Reap, Mette og Lilla, er ved at komme ind i opgaverne. Det ser ud til at gå godt. Inden vores snarlige tre ugers ferie skal der være statussamtaler. Så må vi se, om noget skal justeres, så det kan komme til at gå endnu bedre!

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.