Annelise & Axel

Kære alle.
Nytåret kommer før til os end til Danmark.

Når Dronning Margrethe holder sin nytårstale er det tid for os at byde 2015 velkomment. Der er seks timers tidsforskel.

Denne nytårsaften var vi på besøg på pigekollegiet. Der festede pigerne og de unge fra kirken sammen. Vi var glade for at se, at de unge fra kirken gerne vil inkludere de nye fra kollegiet. Der var også venner med, som vi ikke mindes at have set i kirken. Men det kan jo komme! Det er gennem personlige relationer, nye kommer med.

En del af nytårsfejringen foregik ved, at mange stearinlys var stillet tæt op ad hinanden, så de dannede tallet 2015. Inde i nullet var der et kors af lys. Et ønske om, at korset må være der gennem hele året, og dagligt må minde os om syndernes forladelse.

Tak for mange julehilsener.

En julemail har inspireret til det følgende:
Afsenderen skrev, at de ikke plejede at sende julehilsen til os, og hvis vi synes, at vi fik for mange julemails, kunne vi jo bare slette det. Vi læste nu deres hilsen med glæde.
Vi får ikke for mange. Vi har styr på, hvor meget privat post, vi modtager år for år. I år har vi modtaget 492 mails, men sidste år 578. Så gik jeg tilbage til 2006. Da modtog vi 1200 breve og mails.
Facebook er blevet en del af vor hverdag. Vi glæder os over, at vi ad den vej har føling med, hvad en del af vore venner og bekendte er optaget af.  Der kan vi se mange fotos og henvisninger til spændende artikler.

Tiderne skifter. Vi må få det bedste ud af de muligheder, der gives os.

I januar skal vi til to bryllupper i Phnom Penh med få ugers mellemrum. Når vi alligevel er i hovedstaden, vil der være møder med planlægning indenfor forskellige relevante arbejdsopgaver.

Kærlig hilsen med ønsket om et godt 2015 for jer alle.

Axel og Annelise

Annelise og Axel nytår 2014-15 IMG_0538